skip to Main Content
Regnskabsansvarlig/ Controller

Vi søger for EDC-Gruppen en Regnskabsansvarlig/Controller, der bliver ansvarlig for følgende opgaver:

  • Budget- og månedsregnskab og løbende optimering af månedsafslutningsprocessen
  • Månedsvis rapportering og afstemning med afdelingsledere
  • Fakturering af serviceydelser fra kædekontorets afdelinger til boligbutikker
  • Supportere afdelingsledere ifm. afdelingsregnskaber og faktureringsfiler
  • Kvartalsvis rapportering til præsentation på bestyrelsesmøder i samarbejde med økonomichefen
  • Afvigelsesanalyser og justering af eventuelle fejl og mangler
  • Skat, moms
  • Årsregnskab
  • Årsopgørelse
  • Forsikringsopgørelser til opkrævning
  • Kontakt til revisor
  • Gennemgang af butikkers regnskaber løbende (når tid) ift. rentabilitetsvurderinger
  • Controlling

Da kædekontoret/økonomi funktionen fakturerer serviceydelser ud til butikkerne, så fylder fakturering og indhentning af data fra afdelingerne en del. Det er derfor centralt at fokusere på samarbejdet med afdelingerne, således at indhentning af data mv. fortsat optimeres løbende med henblik på automatisering og smidige processer.

Vi søger en dygtig Regnskabsansvarlig/Controller, som har vist resultater ved at skabe rammerne for et godt og professionelt samarbejde i området mellem økonomi og forretningen. Din erfaring strækker sig fra som minimum at have kørt 2-3 årshjul (gerne mere) i en dansk virksomhed med opgaverne ovenfor, hvor du muligvis har anvendt Microsoft NAV eller lignende som økonomisystem.

Du skal have interesse i at sikre struktur, samarbejde, god kommunikation, enkle processer samt have det overordnede ansvar for selve budget- og regnskabsdelen. Du opsøger gerne dine samarbejdspartnere og har som person analytisk sans, overholder deadlines og ønsker at tage ansvar for dine opgaver samt optimere dem løbende.

Du får reference til Økonomichefen og har din base på Kædekontoret, Mynstervej 5, Frederiksberg, og du kommer til at samarbejde med nøglepersoner i vores afdelinger.

Økonomiafdelingen består af 3 medarbejdere, og er en del af EDC-gruppens kædekontor, som varetager centraliserede opgaver indenfor økonomi, IT, markedsføring, kommunikation, administration og uddannelse for EDC-kæden (Bolig og Erhverv) og FeriePartner Danmark. EDC-gruppens kædekontor servicerer i dag mere end 1.600 medarbejdere.

Vi tilbyder

Ansvar og spændende opgaver i en professionel og inspirerende organisation med flad struktur og et arbejdsmiljø, hvor godt humør, teamånd, samarbejdsvilje og tillid er vigtige elementer. Du vil have mulighed for at præge din egen faglige udvikling, og du tilbydes et job med store muligheder for at tage ansvar og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Du bliver en del af en engageret økonomiafdeling, som glæder sig til at få dig med på holdet.

Ansøgning

EDC benytterManagement by Nordved ApS som rekrutteringspartner på denne stilling. Du bedes derfor sende din korte ansøgning indeholdende din motivation for jobbet sammen med CV til job@nordved.dk hurtigst muligt, da vi gennemgår ansøgningerne løbende. Du er også velkommen til at kontakte Headhunter/Partner Helle Nordved på mobil 2219 7391, såfremt du har spørgsmål til stillingen. Vi behandler din henvendelse fortroligt og videregiver kun dine oplysninger efter nærmere aftale med dig.

Om virksomheden

EDC er Danmarks største og mest sælgende ejendomsmæglerkæde, og består af over 230 selvstændige ejendomsmæglerfirmaer, der formidler køb og salg af helårsboliger, fritidsboliger, erhvervsejendomme og nybyggeri. En stor del af aktiviteterne foregår på edc.dk, der for 9. år i træk er branchens mest besøgte side med op mod 5 mio. besøg pr. måned.

Back To Top

Vi bruger cookies til at analysere trafik på mannor.dk. Ved at klikke OK accepterer du vores brug af cookies.